
Kooltherm K8 D Hulmursplade
Højeffektiv hulmursisolering med og uden fals
En levende bydel med 3.000 ejer-,andels-, senior- og lejeboliger, er opført på det charmerende og historiske gamle grønttorv i Valby. En moderne bydel midt i byen med både institutioner, cafeer, kontorer og en 19.000 m2 stor park. Det gamle engros-Grønttorv i Valby, som siden 1958 har været handelssted for frugt-, grønt- og blomsterhandlere, er nu forvandlet til en ny, moderne bydel. Spirende væksthuse, grønne omgivelser og fokus på fællesskaber sikrer, at Grønttorvet vil fortsætte i samme grønne ånd, mens forskellige detaljer i arkitekturen vil minde os om områdets helt unikke historie.
Et af byggerierne, Amaryllis Hus, modtog både publikumsprisen, og var blandt de seks vindere af Københavns Kommunes Bygningspræmiering. Grønttorvets ejendomme er desuden opført, så de opfylder de nyeste krav til byggeri. Det sikrer bedre klimaoptimering, der betyder mindre CO2 udledning og energiforbrug.
Udover at Kooltherm har en høj isoleringsværdi, så har Ingcon og Kingspan haft et godt og langt samarbejde gennem en længere årække. Jørgen Bidstrup fra Ingcon fortæller:
Kingspan har en bedre isoleringsværdi. Det betyder, at vi får en tyndere ydermur og en bedre isolering. De tynde vægge kommer slutbrugerne til gode, da de i sidste ende får flere kvadratmeter. Derudover er det en fordel, at vi selv kan sætte isoleringen op, for så kan vi gøre det i god tid og er ikke afhængig af en murer. Vi kan arbejde indefra uanset om det er frost eller ej, og det er noget billigere at opvarme i byggeperioden end ellers.
Vi bruger Kingspan på alle vores projekter og det har vi gjort længe. Produktets egenskaber er selvfølgelig altafgørende for os, men et godt samarbejde mellem os og leverandør er vigtigt. Og det har vi med Kingspan, vi har løbende dialog og Kingspan sikrer, at vi undervejs ikke løber tør for isolering.
Jørgen Bidstrup, Ingcon
Læs mere her : https://groenttorvet.dk/