
© 2026 Kingspan Holdings (IRL) Limited, All Rights Reserved

I takt med at bygninger isoleres bedre for at leve op til skærpede energikrav, bliver ydervægge tykkere – ofte på bekostning af dagslysindfaldet. Kingspans nyeste studie om dagslys viser, at selv små ændringer i vægtykkelsen kan have en mærkbar effekt på, hvor meget dagslys der når ind i et rum.
Ved at vælge isoleringsløsninger, der giver slankere vægopbygninger og stadig opfylder energikravene – som Kingspans Kooltherm® og AlphaCore® – er det muligt at bevare både høj energieffektivitet og gode dagslysforhold. Resultatet er lysere og mere behagelige rum.
Over hele Europa fører skærpede krav til U-værdier til mere isolering i ydervægge. Det forbedrer bygningens energieffektivitet, men gør også væggene tykkere og vindueslysningerne dybere. Jo dybere lysningen er, jo mindre dagslys når ind i rummet.
Arkitekter har ofte fokus på bygningens placering, vinduernes størrelse og brugen af solafskærmning, når de arbejder med dagslys. Til gengæld bliver vindueslysningens dybde ofte overset. Kingspans whitepaper om dagslys viser, at denne faktor alene kan reducere dagslysniveauet indendørs mærkbart – nok til at påvirke både oplevelsen af rummet og trivslen hos dem, der opholder sig der.
Ved hjælp af detaljerede simuleringer har Kingspan undersøgt, hvordan vægtykkelse påvirker dagslysindfaldet. Resultaterne viser et klart mønster: Når væggene bliver tykkere, når der mindre dagslys ind i rummet. Det vil sige jo lavere bliver den gennemsnitlige dagslysfaktor (Mean Daylight Factor, MDF).
Kingspan tilbyder isoleringsløsninger, der gør det muligt at opnå lave U-værdier med en slankere vægopbygning end ved mere traditionelle isoleringsmaterialer som EPS og mineraluld.
Analyserne viser også, at jo højere krav der stilles til energiydelsen, desto større bliver gevinsten i dagslys, når vægtykkelsen kan reduceres. Dette er illustreret i grafikken nedenfor.
Ved at reducere vægtykkelsen uden at gå på kompromis med energiydelsen kan disse løsninger:
Dagslys er mere end et arkitektonisk greb – det har stor betydning for menneskers velbefindende. Selv mindre forbedringer i dagslysforholdene kan have en positiv effekt på humør, koncentration og døgnrytme.
Samtidig kan mere dagslys også reducere behovet for kunstig belysning, hvilket understøtter energieffektive bygninger.
Med de rette materialevalg er det muligt at kombinere høj energieffektivitet med gode dagslysforhold – uden at skulle vælge det ene frem for det andet.
Effekten er særligt tydelig i tætte byområder og i bygninger med dybe rum, hvor dagslys i forvejen er en knap ressource.


Download Kingspans fulde whitepapers for at dykke ned i de komplette dagslyssimuleringer og se, hvordan vægopbygning påvirker den indvendige lyskvalitet.
