© 2026 Kingspan Holdings (IRL) Limited, All Rights Reserved
De fleste vil nok føle sig overvældet af de forudsigelige resultater fra den seneste rapport fra IPCC, hvis verden ikke handler hurtigt. Men på trods af situationens presserende karakter er kernebudskabet alligevel et håb. Håb om, at vi stadig kan vende udviklingen, og en høj grad af tillid til, at vi allerede har midlerne til at gøre det. En stor del af denne tillid hviler på, hvad vi kan opnå med det byggede miljø, ikke bare med de bygninger, vi skaber fra nu af, men også det arbejde, vi kan gøre med den eksisterende bygningsmasse for at reducere energibehovet og den tilhørende CO2-udledning. Kort sagt kan en forbedring af energieffektiviteten i alle vores bygninger og overvejelser om, hvordan vi kan bruge dem til at generere vores egen energi fra vedvarende kilder, gøre hele forskellen.
Ifølge rapporten kan bygninger alene bidrage med omkring 28 %, både direkte og indirekte, af det, vi skal gøre for at opnå en net-zero udledning af drivhusgasser i 2050. I den udviklede verden ligger det største potentiale for afhjælpning i renovering af eksisterende bygninger. Opgradering af bygningens klimaskærm for at forbedre den termiske ydeevne - med en »fabric-first*«-tilgang - kan reducere efterspørgslen efter varme- eller køleenergi og bane vejen for, at denne efterspørgsel kan dækkes af mindre skala. Det resulterer dermed til lavere omkostninger (end det ellers ville have været nødvendigt), samt teknologier med lav eller ingen CO2-udledning, såsom varmepumper og fotovoltaik**.
Eksisterende bygninger kan dog give særlige udfordringer med hensyn til plads og struktur. For at opnå de nødvendige niveauer af termisk ydeevne kan det kræve en betydelig tykkelse og i nogle tilfælde vægt af nogle traditionelle materialer, som nogle ældre bygninger måske ikke har mulighed for at rumme. Heldigvis kan avancerede isoleringsmaterialer som vakuumisolerede paneler (VIP) eller stiv isolering med lukkede celler som PIR eller phenol opnå de nødvendige niveauer af termisk ydeevne med mindre tykkelser og i nogle tilfælde lavere vægt, hvilket gør det lettere at foretage eftermonteringer.
Selv på områder som flade tage, hvor tykkelsen måske er et mindre problem, kan det være nødvendigt at overveje andre aspekter. Disse omfatter isoleringsmaterialets holdbarhed i forhold til hyppigere ekstreme vejrforhold, og om det vil bevare sin integritet, når det udsættes for fodtrafik. Selvfølgelig kan den samlede vægt også være en overvejelse for eksisterende strukturer, især i forbindelse med andre belastninger, som f.eks. tilføjelse af solceller, som igen kan øge mængden af fodtrafik på taget under installation og vedligeholdelse af enhederne.
Ifølge forskning udført af Investment Property Forum: Costing Energy Efficiency Improvements in Existing Buildings, kan isolering af et tidligere uisoleret tag i en industribygning resultere i en besparelse på 60 % på direkte emissioner og en positiv intern rente (Internal Rate of Return - IRR) på mere end 50 % over 15 år. Forskningen fremhæver også det faktum, at industribygninger generelt har et meget stort tagareal i forhold til deres indvendige gulvareal - en af grundene til, at tagisolering har så stor en indvirkning. Andre typer bygninger, som f.eks. detailhandelslagre, har måske ikke samme økonomiske udbytte af denne foranstaltning alene, men tagisolering giver stadig den største individuelle mulighed for CO2-besparelser - et vigtigt skridt i kampen mod klimaforandringer.
Når taget er blevet gjort så energieffektivt som muligt, kan dette ellers ofte uudnyttede område omdannes til en kilde til energiproduktion, og den mest oplagte måde at gøre dette på er at indføre solceller. Især de store tagflader på industribygninger kan udgøre en ideel platform for et solcelleanlæg.
IPCC-rapporten fremhæver, at solenergi har potentiale til at blive den største enkeltstående mulighed for at mindske udledningen af drivhusgasser. Desuden er det en af de billigere muligheder, og disse omkostninger vil sandsynligvis falde yderligere, efterhånden som teknologien forbedres og bliver mere tilgængelig. Da energiomkostningerne stiger kraftigt under de nuværende globale forhold, kan tilbagebetalingstiden for installationer også falde.
Men hvad med lande, der ikke får meget solskin? Mængden af solenergi, der kan genereres, varierer naturligvis fra region til region, men en rapport fra Verdensbanken om Global Photovoltaic Power Potential by Country, der blev offentliggjort i juni 2020, fremhæver, at potentialet i de fleste lande langt overstiger deres nuværende efterspørgsel. Det er vigtigt, at mange af verdens fattigste lande har et stort potentiale for at udnytte denne ressource til at understøtte vækst, mens selv i udviklede lande, hvor efterspørgslen er høj og den relative solressource lav, er potentialet ikke væsentligt mindre og kan stadig spille en vigtig rolle i energimikset.
I Europa giver de store tagarealer der er til rådighed, især på bygninger, der ikke er til beboelse, mulighed for at installere store solcelleanlæg, som kan være en energikilde for alle slags virksomheder, herunder skoler og hospitaler. Det kan ikke kun bidrage til at reducere drivhusgasser, det kan også forbedre energisikkerheden og sænke driftsomkostningerne, hvilket giver flere fordele både nu og på lang sigt.
Selv om vi har brug for en fælles indsats på alle niveauer for at tackle klimaforandringerne, kræver det ikke lovgivning eller regeringsindgreb at isolere vores bygninger og installere solceller på taget. I stedet kan både enkeltpersoner, offentlige organer og virksomheder gå forrest og på den måde være med til at sikre en bedre fremtid for alle, både miljømæssigt, socialt og økonomisk.
*Udtrykket »fabric first« betyder, at man optimerer ydeevnen af bygningens klimaskærm (vægge, gulve, tag), før man overvejer at reducere energiforbruget til opvarmning og køling eller bruge vedvarende teknologier som solceller.
** Fotovoltaisk effekt er den effekt, som opstår, når man ved belysning af visse kombinationer af stoffer, får en spændingsforskel imellem stofferne. Man kan dermed omdanne lys til energi.
