© 2026 Kingspan Holdings (IRL) Limited, All Rights Reserved
I de senere år har vi set en massiv stigning i brugen af solceller på både private og kommercielle hustage, med årlige vækstrater på mindst 40 % i Europa siden 2020. Selv om denne teknologi er vigtig, når vi forsøger at reducere CO2-udledningen, er der rejst spørgsmål om, hvorvidt den udgør en øget risiko for brand, enten på grund af defekte produkter eller fejlagtig installation. Dette problem forstærkes af manglende regulering og klarhed om, hvorvidt solcellesystemer skal behandles som enkeltstående systemer eller som en del af en tagkonstruktion. Resultatet er, at nogle forsikringsselskaber allerede angiver en præference for, hvilke byggematerialer der bør eller ikke bør bruges i forbindelse med solcelleanlæg, uden at der er meget dokumentation for dette valg.
På verdensplan er der ingen ensartethed i rapporteringen af brande, især ikke når der ikke har været nogen tilskadekomne, hvilket gør det ekstremt vanskeligt at vurdere omfanget af det potentielle problem. I nogle lande, som f.eks. USA, rapporteres selv ret store
Det betyder, at selvom vi ikke med sikkerhed kan fastslå problemets omfang, er der helt klart et niveau af brandrisiko, som vi skal bestræbe os på at forstå.
I November 2024 udgav de hollandske forskningsorganer TNO, NIPV og NEN en rapport om, hvor mange bygningsbrande mellem 2022 og 2023 der involverede et solenergisystem. Denne vigtige undersøgelse var den første af sin art, der blev offentliggjort i Holland, og selv om de tilgængelige data stadig er begrænsede, lægger den grobund for yderligere forskning. Den viste, at mindre end 2 % af bygningsbrandene involverede bygninger med solenergisystemer.
I den hollandske undersøgelse blev der undersøgt 10.000 bygningsbrande i den toårige periode mellem 2022 og 2023. Af disse havde 152 bygninger solcelleanlæg, og ud af de 152 blev der foretaget yderligere undersøgelser i 70 tilfælde. Det viste sig, at 30 af brandene opstod i solcelleanlægget, 29 var slet ikke relateret til solcelleanlægget, og årsagen til de resterende 11 var ukendt.
Det blev erkendt, at der er behov for mere forskning for at forstå både omfanget af dem, og de sandsynlige årsager til disse brande. Desuden fremhævede de involverede organer, at de tidlige solcelleanlæg vil nå slutningen af deres levetid og kan blive mindre sikre, hvilket kræver ressourcer til at forstå problemet bedre.
En anden undersøgelse fandt over 130 internationale standarder for solcellemoduler, de fleste udgivet af International Electrotechnical Commission (IEC). Dette understreger blot, hvor komplekst det nuværende landskab er med hensyn til standarder og sikring af både produktydelse og installatørkompetence.
Uanset hvad årsagen er, er det afgørende at forstå, hvordan tilstedeværelsen af solceller kan påvirke, hvordan en bygning klarer sig i en brand, og hvor godt standardkonstruktionsteknikker og -materialer klarer testen, når de udsættes for en brand fra denne kilde. Det skal overvejes, hvordan disse systemer skal reguleres, ikke kun med hensyn til produktsikkerhed, men også med hensyn til installationens kvalitet og den bærende strukturs egnethed.
Det kan dog tage tid at ændre lovgivningen, især når de involverede spørgsmål stadig er uklare. Når det sker, er det vigtigt, at eventuelle restriktioner er evidensbaserede og forankret i bedste praksis i stedet for en »one size fits all«-tilgang til, hvad der udgør en sikker konstruktion.
I mellemtiden er både rådgivere, bygningsejere og forsikringsselskaber nødt til at udvikle en forståelse af, hvad den potentielle effekt af at inkludere solceller på en bygnings flade tag faktisk kan være, uanset om det er som en del af et eftermonteringsprojekt eller ved nybyggeri. Der er blevet offentliggjort forskning fra 2020/21, som udforsker dette spørgsmål mere detaljeret og ser på to specifikke hollandske opbygninger af flade tage. Den udfordrer forestillingen om, at isolering af flade tage under solcelleanlæg skal være Euroklasse A1. Du kan finde ud af mere her.
